Melbourne

Eventyret slutter – for denne gang. Efter en fantastisk uge i New Zealand ankom vi via Auckland til Melbourne. Desværre havde vores kufferter ikke lyst til at tage denne rejse med os, så de lå stadig på New Zealand. Efter lidt forvirring i lufthavnen fik vi af vide, at vi ville få kufferterne bragt til vores hotel dagen efter. Denne dag skulle vi dog på tur fra morgenstunden, og vi måtte derfor påføre os det samme lækre tøj, som vi havde fløjet i, uden at kunne bruge deodorant, voks eller lignende luksusprodukter. Iført varme støvler ventede der os en varm dag, der på trods af påklædningen var perfekt…

Første stop bød på et habitat, hvor vi som tidligere fik mulighed for at fodre wallabies. En oplevelse der i den grad var gentagelsesværdig, ikke mindst fordi wallabies denne gang havde Joeys (unger) i pungen og vi også fik fodret en kænguru, som er ca. dobbelt så stor som en wallaby. Lidt skræmmende da det store dyr kom hoppende hen imod os, men rigtig hyggeligt da den spiste af vores hænder.

Næste stop bød også på rigtig nuttede dyreunger, da vi besøgte en koalapark, hvor Joey’en denne gang optrådte i form af en lille koalaunge. Her blev frokosten indtaget inden vi kørte videre Churchill Island, som huser en stor traditionel Australsk farm. Her blev vi taget godt imod af en ”Crocodille Dundee”-lignende mand, som først viste et fårehunde show, hvorefter han demonstrerede, hvordan de klipper fårene.

Herefter var det vores tur til at indtage scenen, da vi først skulle kaste boomerang og herefter svinge pisken. Afslutningsvis fik vi lov til at kæle med nogle små lambier, som gjorde os glade for, at vi ikke nåede at smage New Zealands nationalret.

Efter et kort ophold (med smagsprøver – mums!) på den lokale chokoladefabrik nærmede vi os turens højdepunkt Phillip Island, hvor vi skulle se pingvinmarchen. For pingvinernes sikkerhed er kameraer bandlyst til pingvinmarchen, hvorfor vi inden gik en kort tur langs vandet hvor vores guide vidste vi ville få oplagte kodak-moments.

Ved mørkets frembrud kommer der hver aften omkring 1.000 pingviner op fra havet til deres koloni på Phillip Island. De har været på havet for at jage og kommer tilbage for at møde deres venner og ikke mindst mage. Vi tog som næsten 4 millioner andre hvert år plads på tribunen til denne enestående dyreoplevelse. Knap havde vi fået sat os før de første pingviner med deres charmerende bevægelser i flok kom op fra havet, krydsede stranden og begav sig mod deres huler. Efter at have set fire-fem flokke komme op af havet gik vi videre rundt på en gangbro som er bygget mellem deres huler. Med kun ca. 1 meter mellem os og pingvinerne fik vi et fantastisk indblik i deres hverdag herunder kommunikation og parring. Trætte efter en lang – men meget spændende dag – satte vi os ind i bussen (efter at have tjekket for pingviner under den) og blev kørt tilbage til vores hotel og kufferter.

Lørdag formiddag var vi på et kæmpe marked, hvor lokale og turister vrimlede rundt mellem råbende sælgere og købte alt mellem himmel og jord. Vi fik brugt vores sidste kontanter, inden vi stod på sporvognen og kørte gennem Melbourne ned til havnen.

Som kompensation for vores lidt uheldige hosteloplevelse i Darwin, havde vores rejseselskab som givet os et gavekort, som vi valgte at bruge på en moonlight kajaktur. Efter en kort briefing hoppede vi i kajakken, hvor første del af turen gik langs havnen med udsigt til flotte yachter og et stort cricket-stadion med plads til over 60.000 mennesker. Aftensmaden blev indtaget i kajakkerne med 360 graders havudsigt, hvorefter vi padlede videre ad Yarra River som løber gennem Melbourne centrum. Mørket var nu faldet og vi fik et flot udsigt over byen og dens lys. Ikke mindst ved det store Crown Casino, hvor der hver aften er et stort show hvor ildkugler bliver skudt op i luften.

Herefter blev vi kølet af med turens sidste øl på en hyggelig bar på floden inden vi tog tilbage på hotellet og skålede på vores mange mange mange gode oplevelser.

Søndag gik vi gennem den livlige og stemningsfulde by, hvor vi flere gange stoppede og blev underholdt af gadeartister.

Herefter var det tid til at se Melbourne fra oven da vi med 9 meter i sekundet tog til toppen af Eureka Skydeck. Hævet 300 meter over Melbourne kunne vi se hvor stor byen i virkeligheden er. Med ikke helt uskarpe kikkerter kunne vi følge med i en tenniskamp på det stadion hvor Australian Open bliver spillet og kunne dømme en serv ude. Hvor aftensmaden dagen forinden blev indtaget på vandet, blev dagens frokost indtaget i skyerne med fantastiske udsigter over både byen og havet.

Højt at flyve – dybt at falde. Efter turen i tårnet blev vi arresteret og røg i fængsel. Heldigvis kun for sjov, da det var en del af museumsoplevelsen i Melbournes gamle fængsel som lå lige ved vores hotel. Selvom vi passerede dagens start fik vi desværre ikke 4.000. Dog fik vi et godt indblik i de kummerlige forhold, som de indsatte i detentionen havde helt indtil 1994. Efter at få taget vores forbryderbillede blev vi løsladt og kunne på egen hånd begive os rundt i Victorias statsfængsel.

I det 19. samt starten af det 20. århundrede, dannede dette rammen om en trist hverdag. Fangerne levede på 2-3 kvadratmeter, skulle opholde sig 23 timer i cellen og påføre sig en Ku Klux Klan lignende maske når de forlod cellen den sidste time for at undgå kommunikation og genkendelse. For en del fanger blev dette endestationen, da der her også blev foretaget henrettelser ved hængning. Efter en meget skræmmende, men dog spændende oplevelse, var vi glade for igen at blive lukket ud i friheden, hvor vi fik klaret den sidste shopping inden vi igen skulle flyve højt.

Efter et helt ubeskriveligt fantastisk eventyr er det nu tid til at sige på gensyn til Australien og New Zealand. Danmark kan ikke på nogen måde prale af de samme natur- og dyreoplevelser, men har til gengæld vores venner og familie, som vi glæder os rigtig meget til at se igen. So long.