Darwin

Darwin

G’day Mate. Ifølge Charles Darwin stammer mennesket fra aberne. Paradoksalt nok virker det som om at evolutionen i netop Darwin er gået den anden vej.

Da vi, meget trætte efter flyveturen fra Singapore, ankom til vores hostel gik det op før os at det var bedre egnet til dyr end mennesker. Pga. en dobbeltbooking kunne vi ikke få det dobbeltværelse vi havde bestilt og blev derfor indkvarteret på et ulækkert og beskidt dorm room med køjesenge. Næste morgen var vi derfor stadig ret trætte og det meste af dagen gik med afslapning og få et nyt værelse. Dette værelse viste sig dog ikke at være meget bedre end det første. Værelset var beskidt, havde et rigt dyreliv og ingen vinduer (kun gennemsigtige skodder), så i løbet af aftenen fik vi besøg af nogle fulde australiere. Mange turister kommer til Darwin for at være del af den store abefest, og der er derfor et hektisk natteliv. Desværre boede vi midt i festgaden og da vores værelse lå i stuen, fik vi heller ikke meget søvn denne nat.

Næste morgen skulle vi af sted på vores 3-dages tur til bushen og her skulle det vise sig, at vi hurtigt glemte alt om træthed, ulækre værelser og fulde backpackere. Efter at have fået pakket vores firhjulstrukne turbus og hilst på vores rejsekammerater gik turen af sted mod Litchfield nationalpark. Første stop var ved nogle af de mange termitboer, som de har i den nordlige del af Australien. Mest kendt er det store katedralformede termitbo, som er over 5 meter højt og har taget termitterne over 50 år at bygge. Termitterne bygger deres boer af jord, møg, spyt og fæces, hvilket på mange måder minder om den måde vores hostel var bygget.

Herefter gik turen videre til det utrolig smukke Florence Falls. Efter en kort gåtur gennem et tropisk område kom vi frem til vandfaldet, som var et helt utroligt syn. I bunden af vandfaldet er en plunge pool, og vi indså hurtigt at poolen på Marina Bay Sands ikke blev den smukkeste på turen. Det var en helt utrolig oplevelse at svømme i poolen på både den ene og den anden side af vandfaldet. Vi kunne have tilbragt mange timer på dette fantastiske sted, men programmet var tætpakket, og vi drog derfor videre.

Buuuuuaahhhhah buuuhaaaaahaaa. Efter en traditionel aboriginal-velkomst-hilsen, som mest af alt minder om en hurtig dåb, blev vi ført videre til denne lyd. Det var lederen af en lokal aboriginal stamme som skulle lære os at spille didgeridoo. Dette gik bedre for nogen end andre, men vi formåede dog begge, at frembringe en lyd. Herefter fik vi en yderligere introduktion til det meget anderledes og spændende folkefærd af en kun 16-årig aboriginal, som var en virkelig dygtig historie-fortæller.

Sidste punkt på programmet denne dag var et krokodille cruise… Udover at sejle rundt og nyde den smukke natur i skæret fra aftensolen var vi også så heldige, at vi så – og kom ret tæt på – 4 krokodiller og mange spændende fugle, heriblandt Australiens næstestørste rovfugl.

Efter en helt utrolig dag kørte vi til vores camp for natten, hvor vi grillede bøffelpølser og kængurubøffer, inden vi hoppede meget trætte i soveposerne i vores telte for at være klar til næste morgen.

Morgen er måske lidt af en overdrivelse, da larmen fra vores vækkeur allerede lød kl. 4.55. Efter en hurtig morgenmad, ryddede vi camp’en og drog videre mod Australiens største nationalpark – Kakadu. Der er et rigt dyreliv i Parken og i løbet af de næste 2 dage, så vi både dingoer, vilde heste, bøfler, sorte grise og i særdeleshed Wallabies (små kænguruer). Desværre nøjes vi ikke med at kigge på Wallabien, da vi efter kun 10 minutter i Kakadu kørte en af dem ned med høj fart. Mod alle odds overlevede Wallabien dog og hoppede kort efter videre. Vi kunne derfor med ro i sindet køre videre mod første stop – Ubirr Rock. På klipperne i dette område er en stor samling af aboriginal kunst – nogle af klippemalerierne er over 40.000 år gamle.

En kulturel oplevelse rigere drog vi mod toppen af klippen for, at nyde den utrolige udsigt herfra. Det er fra dette punkt, at de har optaget scenen i Crocodille Dundee hvor det går op for Sue, hvor smukt et land Australien i virkeligheden er – vi kan kun være enige.

Turen gik, med et kort stop på et aboriginal museum, derefter videre mod dagens vandfald – Maguk. Endnu en gang var dette en hårrejsende oplevelse – på mere end en måde. Vi fik nemlig at vide, at der for blot et par måneder siden var krokodiller i poolen, men at disse dog skulle være blevet indfanget nu. Risikoen for at blive angrebet, hvis man bader med saltvandskrokodiller nærmer sig 100 % og da vi stadig har alle lemmer i behold, tyder meget på, at dette lykkedes.

Vores guide på turen var helt utrolig – og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for, at give os så mange oplevelser som muligt. Derfor prøvede hun også at presse en overraskelse ind sidst på denne dag. Hun ville vise tage os med til toppen af en klippe, hvorfra udsigten er meget smuk. Dog var området lige ved at lukke og vi måtte derfor løbe de 250 meter til toppen. Dette fik taget det meste af vejret fra os – udsigten tog resten. Solnedgangen gav det omkringliggende landskab nogle utrolig smukke farver og gjorde os dette til en fantastisk oplevelse. De mange indtryk havde gjort alle i gruppen ret trætte og efter en hurtig aftensmad gik de fleste derfor i seng.

På turens sidste dag stod vi op på samme ukristelige tidspunkt som den foregående dag. Vi havde 2 vandfald på programmet og vi skulle være tilbage i Darwin inden det blev mørkt. Afstandene heroppe er store og vi har på de 3 dage kørt over 1.200 km. Første vandfald blev indledt af en kort sejltur, før en udfordrende hiking (klippevandring) hen til selve vandfaldet – Twin Falls.

En meget voldsom og sjov køretur på de hullede grusveje, som kun er tilladte for firhjulstrækker, senere kom vi til turens sidste vandfald – Jim Jim Falls. Efter en 30-40 minutters vandretur gennem skov og klippeområde kom vi frem til turens højeste vandfald. Jim Jim Falls er over 200 meter højt og ender i en lille sø omkranset af meget høje klipper. Vi var de første fra gruppen, der nåede herhen og kunne derfor nyde dette naturfænomen alene i fuldstændig stilhed. På grund af de høje klipper er poolen i skygge en stor del af tiden, hvorfor vandet er MEGET koldt og vores svømmetur blev derfor kort. Vi spiste vores medbragte frokost på klipperne, før vi igen vendte tilbage til bussen og hjem til Darwin.

Efter en lille lur i Darwin rejste vi i nat til Cairns hvor vi nu sidder langs strandpromenaden, i læ af palmer og nyder havudsigten og skriver om vores helt igennem fantastiske tur. Vi glæder os til at sove i en ordentlig seng, bruge sæbe og shampoo, samt de mange oplevelser Cairns forhåbentlig vil bringe – meget mere herom senere. So long.