Gold Coast - del 1

Fra regnskov til regnjakke.

Vi var inden ankomsten til Brisbane en smule skeptiske omkring hvad vi skulle få de næste par dage skulle bringe. Vi havde hjemmefra hørt, at Brisbane er en ret kedelig by og vi havde derfor bestilt en tur til den nærliggende Moreton Island, som er verdens 3. største sandø. Et par dage inden ankomsten havde vi dog fået en mail om, at denne tur var aflyst, da færgen til øen netop denne dag skulle renoveres. Efter indcheckning på vores ganske nydelige hotel gik vi mod gågaden for, at søge inspiration. Efter frokost besøgte vi turistinformationen hvor vi fandt ud af, at vi alligevel godt kunne komme til Moreton Island. Der ligger nemlig et stort resort – Tangalooma – på Moreton, som har deres egen færge. Vi bestilte derfor en tur hertil og drog næste morgen af sted. Fire søsygepiller og mange bølger senere ankom vi til Moreton Island, hvor vi blev passende modtaget, da der på kajen stod en høflig dame og holdte et skilt med vores navne. Vi fik herefter en rundvisning på resortet, hvor mange aktiviteter som squash, badminton, bordtennis, bueskydning, kroket, tennis og petanque stod til fri afbenyttelse. Dagen var dog præget af mange heftige regnbyger, som satte en dæmper på vores udfoldelsesmuligheder. Vi fik, med en del afbrydelser, dog gennemført en noget interimistisk 5-kamp, som vi for bilfredens skyld, ikke vil nævne vinderen af her.

Vi var også på en tur med firehjulstrækker i ørkenen, hvor vi blandt andet mødte det lidt surrealistiske syn, at se regn i ørkenen, inden vi nåede dagens helt store højdepunkt – håndfodring af delfiner. I over 20 år har de håndfodret den samme delfinfamilie i strandkanten. Derfor er delfinerne nu blevet vænnet til at komme til Tangalooma omkring kl. 18 for at få mad. Vi påførte os de meget yndige vaders og trodsede regnen, hvorefter vi hver fik en fisk og gik i baljen. I en radius af ca. 50 meter var der 4-5 delfiner og den ene kom hurtigt hen til os, og nappede forsigtigt fiskene ud af vores hænder. En KÆMPE oplevelse senere satte vi os igen ombord til en gyngetur, som fik udturen til at virke som ponyridning på Kræmmermarkedet.   

Keep left. Med GPS’en tændt og tungen lige i munden fik vi manøvreret vores nye, store bil og hjem frem til Steve Irwin Zoo uden, at lege spøgelsesbilist og køre i højre side. Det er faktisk slet ikke så svært som man skulle tro. I krokodillejægerens hule er der ikke overraskende et stor udbud af reptiler i form af både krokodiller, alligatorer, varaner samt Australiens 10 giftigste slange – ad ad ad. Heldigvis mødte vi dem kun gennem ruden og kom i stedet lidt tættere på nogle sødere dyr. Vi fik nemlig muligheden for at klappe Australiens nationaldyr, koalaen, samt håndfodre Jumbo 1 og 2.

Overnatningen foregik på en meget øde campingplads beliggende i en lille bjergby som hedder Mount Tamborine. Fuglelivet var meget rigt, hvilket man ikke kan sige om belysningen. Selve byen var dog rigtig hyggelig og vi brugte næste formiddag på at besøge en masse små specialbutikker på gågaden ”Gallery Walk”. Efter en kort gåtur gennem lidt regnskov, så vi et sødt lille vandfald, som på ingen måde kan måle sig med de fire vi så i Kakadu og Litchfield. Frokosten blev indtaget ved et udsigtspunkt, hvorfra man bl.a. kunne se vores næste stop Surfers Paradise. Surfers er en meget turistet, men dog hyggelig by, hvor vi brugte eftermiddagen på lidt shopping bl.a. ved et mindre marked, hvor vi modtog 1 minuts massage, og købte karamelpopcorn. Mums fili baba. Disse blev dog først indtaget efter en fremragende omgang pasta bolognese, som blev fremtryllet ved bilens indbyggede gaskomfur – som det ses på billedet har bilen et yderst særpræget bagagerum…

En aflyst hvaltur blev erstattet af vind i håret på en tur i speedbåd (læs SPEED-båd). Det var en super sjov tur, hvor vores skipper udover at lave en del 360 graders vendinger også agerede guide og viste os en ø med luksuriøse boliger hvis gennemsnitspris er 20 mio – dollar!! Vi kørte herefter videre til Byron Bay, hvor vi efter en stor frokost havde fået den fornødne energi til at begive os ud på en længere gåtur langs kysten. Her kom vi blandt andet forbi det østligste punkt på Australiens fastland, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt udover kysten og var så heldige at spotte et par delfiner som legede i vandet.

Vi påførte os herefter optimisthatten og bestilte på trods af det noget svingende vejr en surf-tur til den følgende dag. Vejrguderne havde dog hørt vores bønner og da vi åbnede skydedøren fra vores sovebagsæde kunne vi se en skyfri blå himmel. Dette blev starten på en super sjov dag, hvor vi til vores egen store overraskelse befandt os ligeså meget på brættet som i vandet. Efter et par gode timer på bølgerne, slappede vi af med backgammon på stranden og nød den sol, som indtil videre har vist sig at være et enestående tilfælde gennem vores ophold på Gold Coast.

I dag har vi været i Nimbin og har fundet ud af at folk her bruger andre metoder end paraplyer til at holde humøret højt i regnvejr. Nimbin er Australiens pendant til Christiania, hvilket blev tydeliggjort da vi efter kun to min i byen var blevet tilbudt hash i form af såvel joint som kager. Vi holdte os dog til Latte og Smoothie og kørte efter ca en times ophold i byen (hvilket rundt regnet svarer til 10 tilbud om hash) videre til Coffs Harbour, hvor vi nu er ved at sætte sidste punktum i dette blogindlæg før vi vender tilbage til bilen og vores daglige yatzyspil. Vi har nu omkring 600 km til Sydney, hvorfra vi vil skrive igen. So long.

Cairns

Reef - Raft - Rainforrest - Relax. Første dag i Cairns stod programmet på afslapning, hvilket var tiltrængt efter de mange aktiviteter samt manglende søvn i Darwin. Strandpromenaden i Cairns bød på en lækker pool, som ligger helt ud til havet, samt bænke hvor undertegnede kunne påføre sig forfatterhatten og lave forrige blogindlæg.  

Selvom poolen på strandpromenaden var glimrende, glædede vi os meget til, at vi den efterfølgende dag skulle i den store pool for at dykke ved Great Barrier Reef. Turen til revet var dog en blandet fornøjelse, da en relativ kraftig vind medførte at 75 % af passagerne blev søsyge. Det blev derfor en travl morgen for personalet, som konstant delte brækposer ud. Vi undgik heldigvis brug af posen og glemte alt om kvalme og svimmelhed, da vi hoppede i det klare azurblå vand. Vi havnede i en skattekiste fuld af fisk i alle regnbuens farver. For enden af denne regnbue fandt vi krukken med guld – det smukke rev, som med sin forskellighed i både farve og form var meget fascinerende.

Efter en kort introduktion til scuba diving, var det tid til at påføre os iltflaskerne og overskride både dybder og grænser. Vi skulle dykke til 12 meters dybde og vi nåede kun ca. 1,5 før vi begge var blevet ramt af lettere panik og måtte ”flygte” til overfladen. Vores instruktør var dog helt fantastisk og efter et par ”easy guys” gik det nedad i vandet og opad med modet. Vi nåede ned til de 12 meter og oplevede revet fra et andet perspektiv. Højdepunktet ved dette dyk var uden tvivl, da vi ”kælede” med en napoleonsfisk på næsten 1 meter (vi har desværre ingen billeder af dette, da vores undervandskamera kun går til 3 meter).

Frokosten blev indtaget med 360 graders havudsigt, hvorefter vi var klar til vores sidste snorkeldyk. Vi var her på meget lavt vand og kunne derfor komme meget tæt på fiskene og revet. Højdepunktet på dette dyk var – for især Christine – at finde klovnefisken Nemo. (for jer der ikke ved det, er det den lille orange og hvide fisk, som spiller hovedrollen i animationsfilmen/Christines yndlingsfilm ’Find Nemo’). På vej tilbage til Cairns var vi så heldige at se tre hvaler, hvoraf især den ene var meget legesyg og lå længe og plaskede rundt i overfladen.

Endnu en adventureoplevelse stod for døren, da vi skulle til Tully River og river rafte. Vi kom i båd med to gong’er, to neserere og en englænder. Vi havde derudover en ret underholdende guide, som blandt andet prøvede at købe fire koreanske piger fra en anden båd for fire køer, to får og en lille fræk dans. De 14 km ned af Tully var fyldt med små vandfald, store sten, flot natur og en masse jokes, hvilket gjorde det til den længste og sjoveste vandrutsjebane vi har prøvet. Oplevelsen blev krydret med barbecue frokost, hop fra klipper samt at en af os (Niklas) tog sig en lille svømmetur – dog fik en af gongerne hevet ham op igen! Niklas gengældte dog senere dette ved at agere livredder og bjærge en af de kinesiske piger ombord, da det viste sig, at hun kun kunne svømme hundesvømning.

Fredag drog vi af sted på vores 2-dages tur til Daintree Rainforrest. På vejen derop stoppede vi først på et wildlife sanctuary, som er en zoo hvor man går rundt blandt dyrene. Vi fik taget billede med en koala, håndfodrede kænguruer og wallabies samt flygtede fra en stor og skræmmende struds. Den videre køretur var utrolig smuk langs kysten hvor vi stoppede ved flere udkigspunkter samt en enkelt sukkerrørsplantage, hvor vi smagte et sukkerrør.

Vi nærmede os Daintree River som er grænsen til regnskoven. Her cruisede vi endnu en gang på udsigt efter krokodiller og så denne tre søde små krokodiller på ca 3-4 meter, hvoraf denne lå på lur parat til at jagte en fugl. Et krokodillecruise rigere krydsede vi floden med kabelfærge hvorefter vi kom ind i verdens ældste regnskov. Daintree Rainforest er 140 mio år gammel (til sammenligning er Amazonas 20) og har et utrolig rigt planteliv. Indenfor 1 hektar i denne regnskov findes flere typer træer end i hele Nordamerika.

Første stop i regnskoven var hos Daintree Icecream Company – en lille frugtplantage, hvor de laver is ud af eksotiske frugter. Vi smagte her et par is, som ikke er blandt topsælgerne hos Frisko; Black Sapote og  Wattleseed. Med fornyet energi fik vi en guidet rundtur i regnskoven, hvor vi blandt andet så en skildpadde på størrelse med en tændstiksæske.

Vi blev herefter sat af ved vores lodge midt i en lille flække i regnskoven – Cape Tribulation, og havde det næste døgn til fri afbenyttelse. Cape Tribulation er stedet hvor ”the rainforest meets the reef”, man går direkte fra regnskoven ud på stranden, hvor der er meget smukt og fredfyldt. Vi sad på stranden en times tid og nød udsigten inden vi tog en gang improviseret kokosnødde petanque. Også her var vandet rigtig flot, men da gæstelisten blandt andet indeholder krokodiller afholdt vi os fra en svømmetur.

Om aftenen gik turen til den hyggelige restaurant på vores lodge. Fra vores hytte var der ca 200 meter til restauranten ad små, mørke, snoede stier, gennem tæt beplantning. Udstyret med en meget tvivlsom lommelygte gik vi af sted og fandt ud af, at stierne ikke var det eneste, der snoede sig… På stien 2-3 meter foran os så vi turens første (og forhåbentlig) sidste slange. Det fik Christine til - lettere paradoksalt - at råbe med panik i stemmen: ”ingen går i panik, ingen går i panik”. Slangen snoede sig dog hurtigt videre og vi spurtede de sidste meter ind på restauranten, hvilket medførte et ikke uanseligt antal blikke fra de omkringsiddende. En slange på vejen er dog tegn på utrolig god mad i Daintree. Vi fik en ualmindelig lækker lokal fisk – Barramundi med en salat af tropiske frugter. Efter at have spist os mod til at gå hjem til vores hytte, med utrolig tunge, larmende, gå-nu-væk-med-dig-dumme-slange skridt, nåede vi tilbage til hytten, som blev endevendt for mulige gemmesteder for en slange.

En lang nattelur senere var vi friske til igen at gå på eventyr i regnskoven, hvor vi af små stier kom til et udkigspunkt med en utrolig smuk panorama-udsigt. Herefter stod den på afslapning ved poolen, før vi skulle på eksotisk frugt-smagning på en nærliggende frugtplantage. Menuen bestod af 10 eksotiske frugter med tilhørende små historier og en efterfølgende rundvisning. Mange sjove, spændende smage, dufte, farver og former, herunder en guanabana-frugt, som er en blanding mellem banan, ananas, papaya og mango.  

Vi sluttede vores Cairns-adventure af med store bøffer og øl på en af de meget populære pubs, hvor livemusikken skabte en rigtig god stemning. Lige nu sidder vi i flyet mod Brisbane, hvorfra Gold Coast-eventyret begynder. So long. 

Darwin

Darwin

G’day Mate. Ifølge Charles Darwin stammer mennesket fra aberne. Paradoksalt nok virker det som om at evolutionen i netop Darwin er gået den anden vej.

Da vi, meget trætte efter flyveturen fra Singapore, ankom til vores hostel gik det op før os at det var bedre egnet til dyr end mennesker. Pga. en dobbeltbooking kunne vi ikke få det dobbeltværelse vi havde bestilt og blev derfor indkvarteret på et ulækkert og beskidt dorm room med køjesenge. Næste morgen var vi derfor stadig ret trætte og det meste af dagen gik med afslapning og få et nyt værelse. Dette værelse viste sig dog ikke at være meget bedre end det første. Værelset var beskidt, havde et rigt dyreliv og ingen vinduer (kun gennemsigtige skodder), så i løbet af aftenen fik vi besøg af nogle fulde australiere. Mange turister kommer til Darwin for at være del af den store abefest, og der er derfor et hektisk natteliv. Desværre boede vi midt i festgaden og da vores værelse lå i stuen, fik vi heller ikke meget søvn denne nat.

Næste morgen skulle vi af sted på vores 3-dages tur til bushen og her skulle det vise sig, at vi hurtigt glemte alt om træthed, ulækre værelser og fulde backpackere. Efter at have fået pakket vores firhjulstrukne turbus og hilst på vores rejsekammerater gik turen af sted mod Litchfield nationalpark. Første stop var ved nogle af de mange termitboer, som de har i den nordlige del af Australien. Mest kendt er det store katedralformede termitbo, som er over 5 meter højt og har taget termitterne over 50 år at bygge. Termitterne bygger deres boer af jord, møg, spyt og fæces, hvilket på mange måder minder om den måde vores hostel var bygget.

Herefter gik turen videre til det utrolig smukke Florence Falls. Efter en kort gåtur gennem et tropisk område kom vi frem til vandfaldet, som var et helt utroligt syn. I bunden af vandfaldet er en plunge pool, og vi indså hurtigt at poolen på Marina Bay Sands ikke blev den smukkeste på turen. Det var en helt utrolig oplevelse at svømme i poolen på både den ene og den anden side af vandfaldet. Vi kunne have tilbragt mange timer på dette fantastiske sted, men programmet var tætpakket, og vi drog derfor videre.

Buuuuuaahhhhah buuuhaaaaahaaa. Efter en traditionel aboriginal-velkomst-hilsen, som mest af alt minder om en hurtig dåb, blev vi ført videre til denne lyd. Det var lederen af en lokal aboriginal stamme som skulle lære os at spille didgeridoo. Dette gik bedre for nogen end andre, men vi formåede dog begge, at frembringe en lyd. Herefter fik vi en yderligere introduktion til det meget anderledes og spændende folkefærd af en kun 16-årig aboriginal, som var en virkelig dygtig historie-fortæller.

Sidste punkt på programmet denne dag var et krokodille cruise… Udover at sejle rundt og nyde den smukke natur i skæret fra aftensolen var vi også så heldige, at vi så – og kom ret tæt på – 4 krokodiller og mange spændende fugle, heriblandt Australiens næstestørste rovfugl.

Efter en helt utrolig dag kørte vi til vores camp for natten, hvor vi grillede bøffelpølser og kængurubøffer, inden vi hoppede meget trætte i soveposerne i vores telte for at være klar til næste morgen.

Morgen er måske lidt af en overdrivelse, da larmen fra vores vækkeur allerede lød kl. 4.55. Efter en hurtig morgenmad, ryddede vi camp’en og drog videre mod Australiens største nationalpark – Kakadu. Der er et rigt dyreliv i Parken og i løbet af de næste 2 dage, så vi både dingoer, vilde heste, bøfler, sorte grise og i særdeleshed Wallabies (små kænguruer). Desværre nøjes vi ikke med at kigge på Wallabien, da vi efter kun 10 minutter i Kakadu kørte en af dem ned med høj fart. Mod alle odds overlevede Wallabien dog og hoppede kort efter videre. Vi kunne derfor med ro i sindet køre videre mod første stop – Ubirr Rock. På klipperne i dette område er en stor samling af aboriginal kunst – nogle af klippemalerierne er over 40.000 år gamle.

En kulturel oplevelse rigere drog vi mod toppen af klippen for, at nyde den utrolige udsigt herfra. Det er fra dette punkt, at de har optaget scenen i Crocodille Dundee hvor det går op for Sue, hvor smukt et land Australien i virkeligheden er – vi kan kun være enige.

Turen gik, med et kort stop på et aboriginal museum, derefter videre mod dagens vandfald – Maguk. Endnu en gang var dette en hårrejsende oplevelse – på mere end en måde. Vi fik nemlig at vide, at der for blot et par måneder siden var krokodiller i poolen, men at disse dog skulle være blevet indfanget nu. Risikoen for at blive angrebet, hvis man bader med saltvandskrokodiller nærmer sig 100 % og da vi stadig har alle lemmer i behold, tyder meget på, at dette lykkedes.

Vores guide på turen var helt utrolig – og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for, at give os så mange oplevelser som muligt. Derfor prøvede hun også at presse en overraskelse ind sidst på denne dag. Hun ville vise tage os med til toppen af en klippe, hvorfra udsigten er meget smuk. Dog var området lige ved at lukke og vi måtte derfor løbe de 250 meter til toppen. Dette fik taget det meste af vejret fra os – udsigten tog resten. Solnedgangen gav det omkringliggende landskab nogle utrolig smukke farver og gjorde os dette til en fantastisk oplevelse. De mange indtryk havde gjort alle i gruppen ret trætte og efter en hurtig aftensmad gik de fleste derfor i seng.

På turens sidste dag stod vi op på samme ukristelige tidspunkt som den foregående dag. Vi havde 2 vandfald på programmet og vi skulle være tilbage i Darwin inden det blev mørkt. Afstandene heroppe er store og vi har på de 3 dage kørt over 1.200 km. Første vandfald blev indledt af en kort sejltur, før en udfordrende hiking (klippevandring) hen til selve vandfaldet – Twin Falls.

En meget voldsom og sjov køretur på de hullede grusveje, som kun er tilladte for firhjulstrækker, senere kom vi til turens sidste vandfald – Jim Jim Falls. Efter en 30-40 minutters vandretur gennem skov og klippeområde kom vi frem til turens højeste vandfald. Jim Jim Falls er over 200 meter højt og ender i en lille sø omkranset af meget høje klipper. Vi var de første fra gruppen, der nåede herhen og kunne derfor nyde dette naturfænomen alene i fuldstændig stilhed. På grund af de høje klipper er poolen i skygge en stor del af tiden, hvorfor vandet er MEGET koldt og vores svømmetur blev derfor kort. Vi spiste vores medbragte frokost på klipperne, før vi igen vendte tilbage til bussen og hjem til Darwin.

Efter en lille lur i Darwin rejste vi i nat til Cairns hvor vi nu sidder langs strandpromenaden, i læ af palmer og nyder havudsigten og skriver om vores helt igennem fantastiske tur. Vi glæder os til at sove i en ordentlig seng, bruge sæbe og shampoo, samt de mange oplevelser Cairns forhåbentlig vil bringe – meget mere herom senere. So long.